Researchmappen, briefingarket og de små værktøjer før optagelsen

Når du på kurset får en fiktiv gæst tildelt, får du også en tom researchmappe. Den er enkel: fem sider, hver med en fast overskrift. Hvem er gæsten, hvad har vedkommende at fortælle, hvad kan gå galt, hvad vil du gerne nå, og hvilke kilder har du brugt. Pointen er ikke, at mappen bliver tyk, men at du skal kunne finde en oplysning på få sekunder, mens samtalen kører.

Jeg har set mange deltagere starte med at samle alt, hvad de kan finde, og så drukne i det. Mappen tvinger dig til at vælge. Hver side har kun plads til det vigtigste, og det, der ikke er plads til, bliver stående i kladden. Det er en øvelse i at skelne mellem det, der er interessant, og det, der er brugbart.

Du øver metoden på gæsteprofiler, som underviserne har udarbejdet til kurset, så du ikke skal grave i et rigtigt menneskes liv. Det gør det også lettere at give og få ærlig feedback bagefter.

• Fem faste sider i mappen
• Kun det, du faktisk kan bruge i samtalen
• Kilder noteres, så du kan genfinde dem

Briefingarket er én side, som du skriver til gæsten, ikke til dig selv. Her står, hvad programmet handler om, hvor længe optagelsen varer, hvilke emner I kommer omkring, og hvad der ikke skal berøres. Det skal kunne læses på to minutter, og det skal være skrevet i et sprog, som gæsten selv ville bruge.

Mange tror, at en briefing er en kontrolliste for værten. Det er den ikke. Den er en måde at sige til gæsten: du behøver ikke gætte, hvad der sker. Når gæsten ved, hvad der venter, bliver første svar ofte roligere og mere præcist, og du bruger mindre tid på at redde en nervøs start.

På kurset øver du dig i at skrive arket tre gange for samme gæst: for en erfaren fortæller, for en tilbageholdende og for en, der har meget på hjerte. Forskellen i tone og detaljer er netop det, øvelsen handler om.

• Én side, to minutters læsetid
• Emner, tidsramme og eventuelle grænser
• Skrevet til gæsten, ikke til værten

Det værktøj, deltagerne er mest skeptiske over for i starten, er det forberedte åbningsspørgsmål. Det lyder stift. Men et godt åbningsspørgsmål er ikke et manuskript, det er et startskud, og det skal være let at svare på. Vi øver at formulere det, så gæsten kan begynde med noget, vedkommende ved bedre end nogen anden.

Vi prøver typisk tre versioner af samme spørgsmål og læser dem højt for hinanden. Det afslører hurtigt, hvilke der er for lange, for lukkede eller for kloge på værtens egne vegne. Det korteste spørgsmål vinder ofte, fordi det efterlader plads til gæstens egen ordvalg.

Bagefter taler vi om, hvad du gør, hvis gæsten svarer helt anderledes, end du forventede. Her bliver researchmappen nyttig igen: du har overblikket til at følge med, uden at miste din rute.

• Kort, åbent og let at svare på
• Tre versioner prøves højt
• Plan B, hvis svaret går en anden vej

Ventetiden før en optagelse er en del af værktøjskassen. Vi øver en fast rækkefølge: hils, vis gæsten rundt i opsætningen, forklar kort, hvad der sker, og aftal et tegn, hvis gæsten vil have en pause. Det lyder lille, men det er her, tryghed opstår eller udebliver.

Jesper og jeg bruger ofte studiets egen opstilling som øvelsesrum. Du får ti minutter med en deltager, der spiller gæst, og en observatør, der kun skriver ned, hvad du gør med dine hænder, din stemme og dit tempo. Observatørens noter er ofte de mest overraskende.

Det vigtigste, vi har lært, er, at tryghed ikke kommer af smalltalk, men af forudsigelighed. Når gæsten ved, hvad der skal ske, og hvem der gør hvad, falder skuldrene af sig selv.

• Fast rækkefølge fra velkomst til start
• Aftal et tegn for pause
• Observatør noterer kropssprog og tempo

Ud over mappen og arket bruger vi nogle få fysiske ting. Et indekskort til åbningsspørgsmålet, en kuglepen i en anden farve til de punkter, du absolut vil nå, og et glas vand til gæsten. Det er alt. Ingen apparatur, ingen særlig software, bare ting, du kan have med i tasken.

Vi vælger papir bevidst. Det tvinger dig til at skrive kort, og det er svært at lade sig distrahere af en skærm, når du sidder over for et andet menneske. Senere kan du selvfølgelig flytte metoden over i de værktøjer, du foretrækker, men grundlaget skal sidde først.

Når kurset er slut, har du en lille samling skabeloner, du selv har udfyldt og rettet. De er dit eget værktøj, ikke vores, og de kan tilpasses til de samtaler, du senere vil føre.

• Indekskort, kuglepen i to farver, glas vand
• Papir frem for skærm
• Dine egne udfyldte skabeloner med hjem

Modulet Gæstebriefing og samtalestart følger en enkel rytme. Først researcher du en fiktiv gæst, så skriver du arket, så øver du de ti minutter og åbningsspørgsmålet. Til sidst får du feedback fra underviseren og de andre deltagere, og du rydder op i din mappe, så den er klar til næste runde.

Rytmen gentages med en ny gæst, så du mærker, hvad der bliver lettere, og hvad der stadig kræver øvelse. Ingen forventes at blive færdig på første forsøg. Det er netop gentagelsen, der gør værktøjerne til dine egne.

Vi lover ikke et bestemt resultat, men du kan forvente at gå herfra med en tydelig arbejdsgang og en bedre fornemmelse for, hvordan du møder et andet menneske, før kameraet kører.