Hvad betyder opfølgning i et interview, og hvorfor er det svært

Når vi på kurset siger opfølgning, mener vi det spørgsmål, du stiller som svar på det, gæsten lige har sagt. Det er ikke det næste spørgsmål på dit ark, men et spørgsmål, der vokser ud af det, du netop har hørt. Det lyder enkelt, men de fleste voksne, der starter hos os, opdager hurtigt, at de lytter med halvdelen af hovedet, mens den anden halvdel kigger på næste punkt på listen.

Forskellen mærkes tydeligt for den, der sidder over for dig. Stiller du et nyt spørgsmål uden at have rørt ved svaret, føles samtalen som en udfyldning af en formular. Stiller du en opfølgning, mærker gæsten, at nogen er til stede. Det er hele ideen: opfølgning er lytning, der kan høres højt.

I modulet Interviewets opbygning øver du dig i trygge rammer med gæster og programforløb, der er sat sammen til formålet, så du kan koncentrere dig om at lytte og følge op uden frygt for at støde en rigtig person.

En spørgsmålsrække er den plan, du skriver på forhånd: de emner, du vil omkring, og i hvilken rækkefølge. Opfølgningen er det, der sker, når planen møder virkeligheden. En god række har plads til, at du forlader den, og en god opfølgning ved, hvornår du skal vende tilbage til den.

Mange begynder med at skrive for mange spørgsmål. Tolv skarpt formulerede spørgsmål til en kort samtale efterlader ingen luft. Vi anbefaler hellere få hovedspørgsmål og tid til at gå i dybden, hvor gæsten selv åbner en dør.

Når du træner med os, skriver du først rækken, og derefter øver du i at lægge den til side. Det er ofte det sværeste at lære, fordi rækken føles som et sikkerhedsnet.

• Rækken er kortet, opfølgningen er turen
• Færre hovedspørgsmål giver mere plads til svar
• Rækken må gerne forlades, men ikke glemmes

Den første slags er opklarende: du spørger ind til noget, du ikke helt forstod, fx hvad gæsten mente med et ord eller en vending. Det beskytter også seeren, som ikke kan række hånden op. Den anden slags er uddybende: du beder om et eksempel eller en situation, så et generelt svar bliver konkret. Den tredje er den, mange springer over, nemlig tavsheden, hvor du blot venter et par sekunder, så gæsten selv fortsætter.

I øvelserne på kurset får du et kort interview og skal markere, hvor hver af de tre typer kunne have været brugt. Bagefter prøver du det i en samtale med en medkursist. Underviseren giver feedback på, hvor du lyttede, og hvor du allerede var på vej videre.

Tavsheden virker mærkelig i starten. Den bliver nemmere, når du har prøvet den nogle gange i et trygt rum.

• Opklarende: hvad mener du med det?
• Uddybende: kan du give et eksempel?
• Tavshed: vent, og lad gæsten fylde ud

Nervøsitet gør os hurtige. Når du står i et studie, og lyset er tændt, vil du gerne have, at det går godt, og så griber du efter det sikre, nemlig dit næste spørgsmål. Det er en helt menneskelig reaktion, og den forsvinder ikke ved at blive fortalt, at man skal slappe af.

Det, der hjælper, er rutine i små dele. Vi træner ofte kun to minutters samtale ad gangen, og hver gang har du én opgave: stil præcis én opfølgning, som bygger på et konkret ord fra gæstens svar. Når det sidder, lægger vi en ny opgave oveni.

Mange fortæller, at de efter nogle uger begynder at høre sig selv skynde sig, og det er faktisk et godt tegn. Du kan først rette noget, når du lægger mærke til det.

Paradoksalt nok er opfølgning noget, du forbereder. Jo bedre du kender din gæsts emne, desto mere ro har du til at lytte, fordi du ikke bruger energi på at huske, hvad du vil spørge om. Research giver overskud, ikke manuskript.

Skriv derfor ikke svarene, du forventer, men de steder, hvor du tror, der gemmer sig en historie. Notér to eller tre ord, du vil lytte efter, og lad dem være dit anker undervejs.

Under gæstebriefingen, som du kender fra et andet modul, kan du også aftale med gæsten, at du af og til vil bede om et eksempel. Så bliver det ikke en overraskelse, og samtalen får en fælles rytme.

• Lyt efter to eller tre ord på forhånd
• Forbered emner, ikke formuleringer
• Aftal rytmen med gæsten i briefingen

Du behøver ikke et studie for at træne. Tag en radiosamtale eller et lydklip, du selv har optaget med en ven eller et familiemedlem, og lyt den igennem med blyant i hånden. Sæt et kryds, hver gang interviewer og svarperson går hver til sit, og en streg, hver gang et spørgsmål bygger på det forrige svar.

Prøv bagefter at finde tre steder, hvor du ville have spurgt ind. Skriv selve spørgsmålet ned, ord for ord. At formulere det på skrift gør det lettere at sige højt senere.

Det er en lille øvelse, men den flytter fokus fra dig selv til samtalen. På kurset bruger vi den samme tankegang, bare med flere øjne på og mere tid til at få feedback.